onsdag den 10. december 2008

10. december 2008

Så kom dagen hvor jeg måtte sige farvel til en, som virkelig har støttet mig gennem de sidste 2 år. Dét var nu noget svært!! Jeg havde sammen med børnene lavet en lille gave til Jytte, og her kan I se den:

Lidt blandet godt til den kommende kolde tid.
Kassen er blot en papkasse jeg har skåret midt over, beklædt med sølvpapir og så noget mønstret scrappapir overpå igen. Blomsten har jeg også selv lavet.

Set oppefra. Der er en minijulestjerne, 2 lysestager til fyrfadslys, 2 ekstra lys, en tændstikæske, en købt hvid stjerne, en æske merci chokolade, et hjertekort, og lidt ekstra chokolader.

Jeg aner ikke hvorfor det pludselig blev i de lilla farver. Det var faktisk slet ikke meningen, da jeg gerne ville have den lidt julet, og lilla synes jeg ikke hører julen til, men og så alligevel synes jeg det kom til at passe meget godt til det hele. Og da jeg er løbet helt tør for julepapir og pynt, så måtte fantasien jo hjælpe lidt på vej...

Kortet her, det er et hjerte, og selve "kortet - der hvor der er skrevet på" er det firkantede i midten af hjertet. En lille miniagtig bog, men hvad der står indeni får I dog ikke at se. :)

Pakkede det ind i gennemsigtig cellofan, og så ellers ned i cykelkurven med den, hmm nogen der kan forestille sig hvordan det så ud i kassen, efter cykelturen ?? :S

Men Jytte blev SÅ glad og rørt, så det var bestemt det hele værd!

Til sidst kan jeg vist kun sige: Tak for at du var der for os Jytte!

4 kommentarer:

Karina Beck sagde ...

Sikken en flot gave at få.

Heidi sagde ...

super flot gave

Anne Bente sagde ...

åhhh, jeg bliver helt rørt, hvor er det bare en utrolig hjertelig og flot gave at få.

Thanni sagde ...

Man kan i se at der er lagt sjæl og tanker i den smukke gave :) ...og synes at det lilla passer rigtig godt :)